AI, MAGT OG MENNESKER

🤖 AI, MAGT OG MENNESKER
Kom med til en spændende aften om AI, magt og mennesker, når Liberal Alliances Københavns lokalforening inviterer til debat på Københavns Rådhus.
Vi tager udgangspunkt i en simpel grundforståelse af AI: Hvad er kunstig intelligens egentlig – og hvad er det bestemt ikke?
AI er allerede en del af vores hverdag, men udviklingen går stærkt. Hvor er teknologien reelt nyttig, og hvor bør vi bevare den sunde skepsis? For AI kan godt, men den kan ikke tage ansvar – og heller ikke stille op til Folketinget.
Vi dykker ned i, hvad AI faktisk kan, og hvad vi stadig skal være varsomme med. Hvor hurtigt udvikler teknologien sig? Hvad kan den komme til at betyde for vores samfund og medier? Og hvordan kan AI allerede nu bruges i politisk kommunikation, analyse og idéudvikling?
Vi skal se nærmere på både mulighederne og faldgruberne – og på, hvor udviklingen kan være på vej hen.
Panelet består af:
🎤 Alexander Ryle
Gruppeformand for Liberal Alliance i Københavns Kommunes Borgerrepræsentation og tidligere digitaliseringsordfører for Liberal Alliance
🎤 Mikkel Andersson
Chefrådgiver i Liberal Alliance og leder af afdelingen for værdikamp i LA's sekretariat
🎤 Kristian West
Global IT Project Manager hos Agilent Technologies
📅 24. september
⏰ Kl. 19.00–21.30
📍 Københavns Rådhus – Hovedkassen
Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding.
☕️ Undervejs vil der være kaffe, frugt og selvfølgelig rådhuspandekager.
Vi glæder os til en spændende aften om AI, magt og mennesker.
Information om arrangementet
Dato og tid Torsdag d. 24. september 2026 kl. 19:00 til 21:30
Tilmeldingsfrist Torsdag d. 24. september 2026 kl. 16:00
Sted
Hovedkassen, Københavns Rådhus
Rådhuspladsen 1
1599 København K
Arrangør
Liberal Alliance København
Tlf. +45 22827634
laura@la-kbh.dk
Vi har nemt lavet denne side i NemTilmeld
At arbejde med arrangementer uden et tilmeldingssystem er som at grille i stormvejr på en åben mark. Du kan godt. Men det er unødvendigt bøvlet.
Så sæt grillen ind i læ og prøv NemTilmelds tilmeldingssystem for 0 kr. til dit første arrangement.
Det har gjort arbejdet med arrangementer meget nemmere og meget mere sikkert for os, for persondata om deltagerne forbliver sikkert opbevaret i Danmark – uden at komme på en romantisk jordomrejse i cyberspace mellem techgiganter, cookies og annoncealgoritmer.
PS: Du ser denne reklame, fordi Liberal Alliance København bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser